Mad på budget

Uanset hvor stort eller lille ens madbudget er, giver det rigtig god mening at bruge alle råvarer fuldt ud. Set over tid er der store mængder tid og penge at spare. Og man kan oven i købet gøre morgendagens arbejde en hel del lettere, hvis man tænker sig lidt om. Læs endnu flere tips her

Brug alt!

Kog fonde på kyllingeskrog. Lav chutney, hvis I har for mange tomater, eller hvad I end kan finde på. Saml så mange opskrifter som muligt! En god viden om råvarer, og hvad man kan bruge dem til, er den bedste måde at mindske madspild.

Lær at bruge rester

Man kan med fordel lave store portioner og bruge resterne til andre retter. Eksempelvis kan I stege ekstra lammekøller (hvis det er på menuen) og bruge resterne i en salat eller i en tortillawrap senere på ugen. Ligesom I kan bruge resten af bolognesen og skinken som fyld på pizza. Og så videre … Læs også: Lav små nemme retter

Det kan godt betale sig at arbejde ”reste-retter” som disse ind i ugemenuen og på den måde tænke flere dage frem ad gangen. Dels er der ofte penge at spare, hvis man tænker længere frem og køber stort ind. Dels kan man også spare en del tid i køkkenet, når man ikke skal starte helt forfra til hver ret.

Få inspiration i din indbakke

 

Tilmeld dig
nyhedsbrevet

Få tips & idéer, gode opskrifter, inspiration og meget mere

Tilmeld