Ingen dikkedarer – kun rene økologiske råvarer

På Bornholm bor en smed, som har skabt en ketchup, der kræser for dine gæsters smagsløg. Med en indædt passion for chili og tomater har Smedens kreeret ketchup- og chilioplevelser for feinschmeckere.

På caféer og restauranter bliver Smedens produkter værdsat hver eneste dag for deres hammergode smag, ærlige kvalitet og skånsomme tilberedning af råvarerne.Forkæl dine gæster – sæt Smedens direkte på bordet.

– Økologisk
– Lokal, bornholmsk
– Uden tilsætningsstoffer

dine gæster stiller flere krav til menukortet

Flere og flere gæster vil have økologi på menukortet, og vegetarisk protein er en af tidens helt store foodtrends. Det stiller krav til køkkenet i en travl hverdag, hvor der er run på caféen. Her er Beauvais svaret på dine bønner. Vores brede sortiment af bønner, linser og kikærter fås økologisk og kræver ingen iblødsætning. I stedet for kød kan du vælge Anamma, som er 100 % veganske produkter og helt fri for mælk, æg og gluten. Go veggie!

Denne brunchtallerken har potentiale til at blive den nye caféklassiker – og så er den ovenikøbet 100 % vegansk!

Start dagen med soyayoghurt, friske bær og chokoladecrüsli sammen med et friskt glas blåbærsmoothie.

Gå derefter videre til sprødristede Vegopølser med vegansk røræg, purløg og tomatketchup. Dyp det lækre nybagte glutenfrie brød, grøntsagsstavene eller den ristede pølse i den hjemmerørte cremede ægfri aioli! Og spis det med den saftige kikærtepostej og solbærsyltetøj.

Denne japansk inspirerede multibønnesalat byder på lidt af hvert! Masser af bid og tekstur fra de forskellige bønner samt frisk og stærk smag fra den japanske peberrodsvinaigrette. Dertil kommer den herlige smag og umami fra den syltede tang.

Ønsker du en endnu mere mættende eller proteinholdig salat, kan du med fordel tilsætte lidt pandestegt Pulled Vego.

I den vegetariske variant af den klassiske chili con carne er kødet erstattet med Vegofars fra Anamma.

Alle Anammas produkter er fri for mælk, æg og gluten og har samme konsistens som kød. De færreste vil kunne smage forskellen, når du serverer denne veganske klassiker.

Aqua betyder vand på latin. Faba betyder bønne.
Lagen fra dåsen med kikærter og bønner har fantastiske egenskaber som erstatning for blandt andet æg i madlavningen.

Der er ca. 1 dl aquafaba i en dåse Beauvais Økologiske Kikærter.

Prøv vegansk chokolademousse, der smager som en chokolademousse skal smage! 
Klassisk i smagen og helt uden brug af æg.

Løfter standardretter til signaturretter

Det behøver ikke at være kompliceret for at være rigtig godt. Med Bähnckes brede sortiment af mayonnaiser og et kokketrick i ærmet, kan du nemt trylle din egen kryddermayo, dijonnaise eller hemmelige ramsløgdressing frem.

Vælg mellem Bähnckes Mayonnaise, Basis Mayonnaise, Salat Mayonnaise eller Let Myonnaise. Uanset hvilken variant du vælger, kan Bähnckes sortiment løfte standard­retter til noget helt specielt for dit køkken.

Skal det gå hurtigt?

Så pift dine serveringer op med Bähnckes færdiglavede dressinger. Vælg mellem vores mange populære smagsgivere, f.eks. Chilimayo, Karrydressing, Agurkerelish m.fl.

Brug Bähncke Stjerneskudsdressing til et hav af skønne retter. Smagen er klassisk, folkekær og afstemt til de milde smagsnuancer i rejer og skaldyr, fisk og æg.

Grønne Gaarden er pioner indenfor økologisk saft. Hele serien er fremstillet af økologiske råvarer og indeholder hverken kunstige aromaer eller tilsætnings- og konserveringsstoffer. Grønne Gaarden fås som koncentrat til bland-selv i mange spændende smagsvarianter, f.eks. den klassiske hyldeblomst og citrus/ingefær. Dyrk den rene velsmag til soft drinks, smoothies, cocktails, mocktails og drinks.

Sæt smag på årstiden

Sol og sommer kalder på iskolde læskende drikke, og køligt vejr på en varm og krydret drik. Med vores brede sortiment af økologisk saft fra Grønne Gaarden kan du opfinde din café eller restaurants helt egen signaturdrik til årstiden og servere den perfekte drik året rundt.

Til jul kan ingen undvære gløgg – og den bedste er fra Blomberg. Vælg mellem flere varianter og størrelser med eller uden alkohol.