Forårets grøntsager

Det længe ventede forår er endelig kommet. Solens varme får jorden til at spire – op kommer en masse grønt fyldt med sunde vitaminer og mineraler. Boost dine gæsters immunforsvar med lækre friske grøntsager – som ekstra bonus kommer den bedste smagsoplevelse netop fra de friske grøntsager. Få inspiration til hvordan du får asparges, purløg, radiser og rabarber på menuen. Samtidig kan du læse om deres vitamin- og mineralindhold og få et fun fact med på vejen.

Læs om Asparges , Purløg , Radisen , Feldsalat eller Rabarber


Asparges

Asparges er hurtige at tilberede. De kan både spises rå, dampet eller grillet. De kan nydes til forret og hovedret og serveres i suppe, tærte eller salat. Mulighederne er mange. Sæsonen er dog kort, så nyd dem imens de er her. Gæsterne kan endda nyde dem uden at få dårlig samvittighed. De grønne stængler indeholder nemlig næsten ingen kalorier grundet det lave fedtindhold. Lad din menu blive inspireret af vores opskrifter med asparges længere nede.
Dansk sæson: maj-juni

“Fun fact: Der findes mange forskellige sorter af asparges. Nogle sorter kan både blive grønne og hvide. Forskellen er blot, at de grønne har vokset sig lange over jorden, hvor de hvide vokser under jorden i volde.”

Opskrifter
Tartarsauce
Kylling med karryananas og asparges
Spinat fettuccine med laks, asparges og citron


Purløg

Purløget er forårets første krydderurt der spirer frem. Grundet dens mildere smag sammenlignet med almindelige løg og hvidløg, er den perfekt i dressinger, til røget fisk, retter med æg eller i sandwich. Purløg har et højt indhold af A-vitamin og B2-vitamin. Husk purløg skal nydes utilberedt og bør først snittes lige inden servering.
Dansk sæson: marts – oktober

“Fun fact: Purløget har de samme effekter som hvidløget. Ligesom hvidløget modvirker det både betændelse og infektioner, og blev derfor brugt som lægeurt i middelalderen. ”

Opskrifter
Lam, rodfrugter og rødbedetern
Kartoffelsalat med purløg


Radisen

Radisen er en ægte forårsbebuder. Den leder hurtigt tankerne væk fra vintervejret og hen på dansk forårssol. Første spor af radisen var i 1600-tallet. Den lille runde knold har været dyrket i dansk jord i flere årtier. Grøntsagen spises oftest rå og smagen kan variere fra utrolig stærk til en mildere smagstone. Rygeosten er radisens perfekte makker med dens røgede, fede smag som får modspil af radisens stærkere noter. Radiser passer også utrolig godt sammen med røget makrel, ost eller i kartoffelsalater.
Dansk sæson: april – oktober

“Fun fact: Radisen findes ikke kun i nationalfarverne rød og hvid, men også i langt bredere spektrum af farver så som lilla, gul og grøn. Så kan der virkelig komme forårsfarver på menuen.”

Opskrifter
Minibøffer a la lindstrøm med kartoffelsalat
Sensommerkartofler med skiveskåret radiser
Sprøde rugbrødder med rygeost og grønt


Feldsalat

Trods den lille størrelse er feldsalat mere smagfuld i forhold til andre salattyper. Den er derfor oplagt at blande sammen med andre kraftfulde råvarer for et smagfuldt resultat. Den grønne salat kan sagtens også blandes med andre salattyper for et mildere smagsudtryk eller i en appetitvækkende sandwich. Feldsalat kan desuden snildt kombineres med cremede stuvninger som det sprøde indspark. Tilsæt det, når du tager den varme stuvning af blusset.
Dansk sæson: februar – april

“Fun fact: Feldsalat kaldes også vårsalat. Vår er synonym med forår, og der er derfor ingen undskyldning for ikke at komme i forårsstemning, når der kokkeres med feldsalaten.”

Opskrifter
Feldsalat med radiser, brødcroutoner og bacon


Rabarber

Rabarber er egentlig en grøntsag, men bruges mest som frugt. Rabarberen er en af de første afgrøder, der spirer frem i det spæde forår. Før fryseren var fast inventar i ethvert dansk køkken blev der flittigt lavet rødgrød eller mild kompot, så snart de små stængler piplede frem. I dag serveres de både som det anderledes indspark til fjerkræ eller lam, men også på klassisk vis i koldskål eller andre lækre desserter. Rabarber kan med fordel også nydes som saft eller kompot. Lad dig inspirere af vores opskrifter længere nede.
Dansk sæson: april – juni og august – oktober

“Fun Fact: De pink, sprøde og smagfulde stængler slog først rødder i Danmark i 1835. Hvilket er relativt sent sammenlignet med fx purløgets danske opstart i 1600-tallet.”

Opskrifter
Is med marmelade og friske bær
Trifli med marmelade
Frugttærte med æblegele og friske bær

Lad dig inspirere af vores dessertopskrifter og udskift bærrene med sukkermarinerede rabarber

Få inspiration i din indbakke

 

Tilmeld dig
nyhedsbrevet

Få tips & idéer, gode opskrifter, inspiration og meget mere

Tilmeld