Tid til Påskeretter

Påske er forårets vigtigste højtid. Det er en pyntetid, hvor grene med nye grønne knopskud skal pyntes med farvede fjer som dekoration på påskebordet. Et andet kendetegn er selvfølgelig maden. Det kendte klassiske kolde påskebord med sild, æg, forskellige salater som skinke- og tunsalat, og mange andre lækkerier kender vi alle. Derfor har vi sammensat en anderledes påskemenu, som stadig bygger på påsketraditioner som lam og rygeost, men samtidig kommer med friske alternativer.

Muslingesalat / Forret:

Dræn Limfjordsmuslingerne for væde. Arranger dem herefter på en bund af hjertesalat. Drys med krydderurter. Vælg selv, hvilken slag krydderurter du foretrækker. Det kan både være purløg, dild, timian eller løvstikke alt efter smag og behag. Afslut med en let dressing af æbleeddike, olivenolie, citron og salt og peber.

Squashruller med tunrillette / Forret:

Steg squashene et kort øjeblik på hver side på en grillpande eller almindelig pande. Bland løg, hakkede kapers, Bähncke Dijon Sennep, persille, yoghurt og tun og rør det sammen. Smag til med ekstra sennep efter smag. Fordel tunrilletten på squashskiverne og rul dem sammen.
Se den fulde opskrift her.

Sennepskylling / Hovedret:

Krydr kyllingebrysterne med salt og peber, og steg kyllingen på skindsiden, på en medium varm pande. Når skindet på kyllingen har fået en flot gylden farve, vend kyllingebrysterne og steg dem i 3-4 min på den anden side.

Tag kyllingebrysterne op af panden og lad dem hvile i et fad. Hæld fedtet fra. Kom 2 spsk. olivenolie på panden og steg hvidløg og rosmarin i et par minutter. Tilsæt et glas hvidvin og lad det fordampe. Tilsæt dernæst piskefløde og sennep, og lad saucen koge lidt ind. Kom kyllingebrysterne tilbage i panden, sammen med hvad der måtte være af saft fra fadet, og lad dem steg færdige i saucen.

Skær kyllingebrysterne i tykke skiver og servér med flødebagte kartofler, sauteret spinat og sennepssaucen.
Se den fulde opskrift på sennepskylling med flødebagte kartofler, sauteret spinat og sennepssaucen her.

Lam med ramsløgtzatziki og pita / Hovedret

Skær agurken i grove tern og snit ramsløgene. Bland med hvidløgsdressing og lad det trække mindst 15 min. Smag til. Rist pitabrødene og kom salat, lam og ramsløgstzatziki oven på. Server straks.
Retten kan også serveres med raita. Find den længere nede under dressinger.
Se den fulde opskrift på lam med ramsløgtzatziki og pita her.

Salat med rødbeder, æble, abrikoser og mandler / Tilbehør

Denne salat er en utrolig nem og hurtig salat at lave, uden at give afbud på smag. Bland Beauvais Rødbeder i tern med hakkede æbletern, tørrede abrikoser, hakkede mandler, feldsalat, friske krydderurter og sennepsvinaigrette. Se opskriften på sennepsvinaigrette under dressinger længere nede.

Rygeostsalat / Tilbehør

Del blomkålen i små buketter og bland med agurk i tern. Kom rygeostsalaten hen over og drys med purløg samt ristede rugbrødscroutoner.
Se den fulde opskrift på rygeostsalat her.

Sennepsvinaigrette / Dressing

Rør Bähncke Dijon Sennep med rødvinseddike og olie. Tilsæt evt. lidt salt og peber – og vupti, så har du en lækker vinaigrette.

Salsa / Dressing:

Lammets krydrede smag passer rigtig fint til en god rørt salsa. Rør Bähncke Tomatketchup, Bähncke Chiliketchup og Bähncke Mexican Salsa sammen til en lækker salsa.

Abrikosdressing med sennep, balsamico og honning

Bland lidt Bähncke Dijon Sennep med balsamico, honning og DGF Abrikos-marmelade, for en lækker dressing. Server fx til grillet kylling.

Raita / Tilbehør

Raita er klassisk indisk tilbehør og er især egnet til stærk mad, da yoghurten dæmper dem brændende fornemmelse. Tilbered raitaen ved at røre Bähncke Agurke Relish, græsk yoghurt og mynte sammen og smag til med salt og peber.

Tip! Prøv at skift relishen ud med syltede rabarber for en anderledes raita.
Raita fungerer rigtig godt til krydret lam eller kylling. Prøv fx vores kylling med naanbrød og raita her.

Prøv også vores:

• Kebab af lammeslag, harissa mayo, hummus og rødkålssalat. Se opskrift her.

• Lammegryde med couscoussalat med friske krydderurter. Læs opskriften her.

• Ristet kyllingebryst smurt med peberrod og salat af små tomater, blomkål og brøndkarse. Få opskriften her.

Få inspiration i din indbakke

 

Tilmeld dig
nyhedsbrevet

Få tips & idéer, gode opskrifter, inspiration og meget mere

Tilmeld