SENNEP – MASSER AF MULIGHEDER

Her er et par bud på, hvad du kan bruge den gode klassiske ingrediens, som sennepsmesteren fra Bähncke har skabt:

• I saucer og stuvninger
• I sammenkogte retter
• Som dip til kød og fisk
• Til glasering
• I dressinger
• I marinader til kød
• I gratin og æggefyld (tærter, æggekage …)
• I stedet for smør/fedt under pålæg
• Som smagsgiver til mayonnaise, cremefraiche, fløde eller smør

Du kan også nemt lave dine egne smagsvarianter og chutney
– se vores tip nedenfor!

Skab selv dine egne variationer

• Vinaigrette dressing: Rør din egen vinaigrette dressing af 2 spsk hvidvinseddike, 1/3 dl olivenolie, 1 tsk. Bähncke Dijon Sennep, salt og hvidt peber.

• Bruschetta med tomat & serrano: Hak tomater og dryp af. Rør tomatkødet med Bähncke Dijon Sennep, knust hvidløg og smør det på ristet brød. Læg en skive serranoskinke på brødet og pynt med grønt.

• Æbleflæsk: Steg bacon sprødt, læg det på fedtsugende papir og kassér det meste fedtstof. Brun løg i tynde skiver møre i resten af fedtstoffet og drys med lidt salt. Steg æblebåde gyldne og smag til med Bähncke Grov Sennep, brun farin, salt og peber. Anret, drys med persille – dertil rugbrød og sennep.
Se vores opskrift på æbleflæsk her

• Sennepspesto: Blend din egen sennepspesto af ristede pinjekerner, olivenolie, Bähncke Taffel Sennep, hvidvinseddike, citronskal og basilikum. Til kartofler, kød og pasta.
Se vores sennepspesto opskrift her

• Æble-løgchutney: Kog små løg skåret i tynde både, madæbler i tern, citron- saft og lidt hvidvinseddike indtil løgene er møre, ca. 20 minutter. Tilsæt sukker, Bähncke Taffel Sennep, hvidvinseddike, tomatpure, akaciehonning, kanel, cayennepeber og salt – og lad det simre yderligere 20 minutter til det tykner. Til kød, sandwich, ris og ost.

• Løgmarmelade: Brun zittauer- og rødløg skåret i både i smør ved lav varme, ca. 4 minutter. Tilsæt rød balsamicoeddike, rørsukker, Bähncke Taffel Sennep, timian og laurbærblade. Lad simre og smag til med salt og peber. F.eks. kold eller varm til kød.

Få inspiration i din indbakke

 

Tilmeld dig
nyhedsbrevet

Få tips & idéer, gode opskrifter, inspiration og meget mere

Tilmeld